Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Tirsdag 02. december
Forsvundet I Natten
European Cinema Night er et gratis arrangement (billetter skal stadig bookes). Efter filmen vil Anne Højgaard holde oplæg. Arrangementet slutter ca. kl. 22:15.
Særarrangementer
Forsvundet I Natten

Forsvundet I Natten

I anledning af European Cinema Night inviterer vi til en gratis visning af den prisnominerede mexicanske film Forsvundet i Natten den 2. december i Park Bio.

Filmen er instrueret af den anerkendte mexicanske instruktør Amat Escalante og følger den unge Emilianos desperate rejse for at finde sandheden om sin mor, der forsvinder sporløst efter at have protesteret imod åbningen af en mine i lokalområdet. Det er en intens og medrivende fortælling om retfærdighed, magtmisbrug og kampen for sandhed i et samfund præget af store klasseskel.

Efter filmen får vi besøg af foredragsholder, underviser og filmjournalist Anne Højgaard Christiansen, som holder et oplæg om Amat Escalantes instruktørskab og filmens centrale temaer - bl.a. klasseforskelle, magtforhold og social ulighed i det mexicanske samfund. Der vil naturligvis også være mulighed for at stille spørgsmål.

Årets udgave af European Cinema Night afholdes i samarbejde med EU-Kommissionens EULAC-program og byder på et særligt program, der fejrer de kulturelle forbindelser mellem Europa og Latinamerika samt Caribien.